fbpx

Få hjælp til tørre øjne hos Madsen Optik i Holstebro

Tørre øjne opstår, fordi øjnene ikke producerer nok tårer, eller fordi tårerne fordamper for hurtigt fra øjet. Du kan heldigvis gøre en del selv for at afhjælpe problemet. Har du ofte tørre øjne, bør du kontakte din optiker, der kan henvise dig til en øjenlæge.

Symptomer og årsager til tørre øjne

De mest almindelige symptomer på tørre øjne, du bør være opmærksom på, er ømme, røde eller kløende øjne. Sløret syn, tørhed, brændende fornemmelse, sammenklistrede øjenlåg når du har sovet eller træthed i øjnene efter læsning, arbejde eller lignende er også blandt de typiske symptomer.

Du kan tit selv afhjælpe tørre øjne, hvis du er klar over, hvad årsagen til dine tørre øjne er. For eksempel skyldes tørre øjne ofte af dårligt indeklima og arbejde ved computer, hvilket du selv kan gøre noget ved. Derudover forårsages tørre øjne også ofte af følgende årsager:

  • Dårligt indeklima
  • Skærmarbejde
  • Tørt og blæsende vejr
  • Mangel på Omega 3-fedtsyrer
  • Bivirkninger ved medicin
  • Allergi
  • Hormonelle forandringer
  • Hudsygdomme omkring øjet
  • Øjensygdomme

Tips mod tørre øjne fra din optiker i Holstebro

Har du tørre øjne, bør du starte med at sikre, at du befinder dig i et godt indeklima. Luft ud jævnligt og gør rent. Sidder du længe foran en skærm, så er det vigtigt, at du holder små pauser undervejs. Har du døjet med tørre øjne i længere tid, bør du kontakte din optiker. I nogen tilfælde kan tørre øjne nemlig skyldes dårligt tilpassede briller og kontaktlinser – især kontaktlinser kan medføre tørre øjne. Derudover kan tørre øjne også skyldes problemer, du ikke umiddelbart selv kan afhjælpe. Du er velkommen til at besøge Madsen Optik, hvor vores optikere står klar til at rådgive dig, hvis du har brug for yderligere hjælp til at afhjælpe problemet.